· Aarhus Kommune · 1 min read

Plejehjemmet Skelager

Vi ønsker, at Skelager skal være et levende hjem, hvor livet er værd at leve. 

Boligerne

Boligerne

Boligerne ligger i et 2-etagers byggeri opført i 1989. Der er indgang til den enkelte bolig fra et indendørs gangareal, hvor der findes fælleskøkkener og -opholdsstuer, samt et fællesvaskeri. Alle boliger har enten egen altan eller terrasse.

Værelserne

Her og under dokumenter ser du nogle plantegninger der viser hvordan en bolig er indrettet. Der er 7 et-rums boliger og 61 to-rums boliger. Halvdelen er spejlvendt i forhold til de viste.

Omgivelserne

Dagligdagen på Plejehjemmet Skelager er præget af beboerne og de ønsker, de har til det gode liv - hvad enten det er i egen bolig i det lille fællesskab eller sammen med naboerne i det store fællesskab.
Af fælleslokaler har vi: Herreværelse, Dagligstuer, Familierum, Spisestue, Fysioterapi, Musikrum, Aktiv-rum, Naturrum, Billardrum, Kreativt værksted til fx blomsterbinding mm.
Fra alle lejligheder er der adgang til egen terrasse eller altan, og der er grønne områder med æbletræer og pæretræer. Vi har også et bassin med guldfisk og fælles terrasser uden for spisestuerne. Endelig har vi en pavillon, som kan bruges hele året.
På 1. sal har vi et fuglebur, og flere pårørende har ofte hunde på besøg.

Andet

Se mere i vores Boligkatalog her.

Om os

63
Antal boliger
-
Antal beboer
110
Antal medarbejdere
76
Antal fuldtidsansatte
24,9
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

Vi har tre medarbejdere, som sammen med oplevelsesmedarbejderne sørger for aktiviteter i dagligdagen. Eksempler på aktiviteter er:
•Små eller store sangeftermiddage
•Grupper med beboere i vores temarum (herreværelset, musikrum, familierummet)
•Gudstjenester
•Cykeltur med dobbeltcykel
•Årstidsbestemte fester, som høstfest, jule- og påskefrokoster
Derudover er vi beriget med en stor gruppe frivillige, som bl.a. arrangerer banko, musik-eftermiddage og busture.
Rigtig mange af vores aktiviteter er drevet af pårørende og frivillige. Sammen kan vi skabe de rigtig gode oplevelser for beboerne.

Relationer

På plejehjemmene i Aarhus Kommune har vi altid fokus på, hvordan vi kan understøtte beboerne i at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Alle beboere er forskellige og har forskellige opfattelser af, hvad et meningsfuldt liv indeholder. Vi har derfor altid fokus på, hvad der skaber livskvalitet og livsglæde for den enkelte med udgangspunkt i borgerens samlede livssituation.
Hvad enten en beboer har brug for sygepleje, genoptræning, pleje og/eller praktisk hjælp, har vi fokus på at tilrettelægge forløb for beboerne, der tager udgangspunkt i det, der motiverer den enkelte. Det gør vi i tæt samarbejde med beboeren og de pårørende.
Vi arbejder altid forebyggende og ud fra en rehabiliterende tilgang. Vi tager derfor afsæt i beboerens ressourcer og potentialer og har fokus på at støtte og motivere beboeren til at gøre mest muligt selv. Det kan være gennem vejledning, træning, oplæring, ved brug af hjælpemidler eller velfærdsteknologi.
Beboerne på plejehjemmet vil altid have tilknyttet en kontaktperson, der er den fagperson beboeren og de pårørende har den tætteste kontakt til.

Pårørende

Frivillig
Der er en stor gruppe frivillige på Skelager, der blandt andet sørger for en kioskkvogn, bankospil, julemarked, genbrug mm.
Måske er du selv pårørende til en beboer på plejehjemmet og ønsker, at der sker lidt mere i løbet af ugen? Eller måske har du bare lyst til at gøre en forskel i andre menneskers liv? For at vi kan skabe en spændende hverdag for beboerne, er vi helt afhængige af din hjælp som frivillig. Du kan være med til at skabe glæde i mange menneskers liv, og det behøver ikke være en fast ting, du gør. Vi er taknemmelige for din hjælp, uanset om det blot er for et par timer, eller en gang om ugen, måneden eller året.
Råd
Det er af stor betydning at inddrage beboere, familie og pårørende i hverdagen på vores plejehjem. Derfor har vi et råd, som består af pårørende, frivillige og vores aktivitetsmedarbejder.

Mad

I maj 2018 fik vi tre nye køkkener, som vores ernæringsassistenter laver dejlig hjemmelavet mad i. Du kan nyde maden i den fælles spisestue eller i din egen bolig.
Når der er fødselsdag, får beboeren lov til selv at bestemme menuen.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 13.392
Husleje 6.624

Plejehjemsleder

Marianne Ahl
[email protected]
87131600

Adresse

Skelagervej 35-45
Aarhus N
8200

Kommune

Aarhus Kommune
Aarhus Kommune

CVR & PNummer

55133018 - 1003365840