· Aarhus Kommune · 1 min read

Plejehjemmet Hjortshøj

Plejehjemmet Hjortshøj er først og fremmest beboernes hjem, hvor vi har fokus på et godt hverdagsliv.

Boligerne

Boligerne

På plejehjemmet Hjortshøj har vi 2-rums lejligheder. Der er 3 huse med 9 lejligheder i hvert hus, og personalet har et kontor i alle husene. I husene er der fælles tv- og opholdsstue, spisestue og et delvist åbent køkken. I lejlighederne er der en stue med et lille tekøkken, soveværelse, badeværelse og en lille have. Der er et indgangsparti til hver lejlighed, som du gerne må indrette med lidt af dine personlige ting, hvis du har lyst.
Vi gør meget ud af, at du skal føle dig hjemme. Vi synes, det er vigtigt, at der er hyggeligt og ryddeligt i rette doser. I fællesrummene har vi indrettet os med nye møbler og enkelte fine, ældre møbler. Der er flere små, hyggelige kroge til få personer rundtomkring.

Værelserne

Her er en plantegning over en plejebolig på Hjortshøj Stationsvej 42-46.

Omgivelserne

På Plejehjemmet Hjortshøj har vi et fælles gårdareal med hyggepladser, som lægger op til fællesskab. Vi har en 'levehave' med plads til familie og børn, og som vi indretter ud fra de ønsker, som beboerne har. Vi har også en dejlig frugthave, ølbænk, sommerhytte, bålplads, grillborde og udelegetøj til voksne og børn. Endelig kan beboerne få vind i håret på en tur i vores dobbeltcykel eller cykel-rickshaw med hjælpemotor.

Andet

Se mere i vores Boligkatalog her.

Om os

28
Antal boliger
-
Antal beboer
152
Antal medarbejdere
101
Antal fuldtidsansatte
11,4
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

Vi har en ugeplan over faste aktiviteter, og vi har også en oversigt over aktiviteter, som opstår mere eller mindre spontant. Vi planlægger bl.a. vores aktiviteter efter årstiderne. Lokalcenter Hjortshøj ligger lige ved siden af, og på lokalcentret er der en café og andre aktiviteter, som du også er velkommen til at deltage i, hvis du kan og har lyst.

Relationer

På plejehjemmene i Aarhus Kommune har vi altid fokus på, hvordan vi kan understøtte beboerne i at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Alle beboere er forskellige og har forskellige opfattelser af, hvad et meningsfuldt liv indeholder. Vi har derfor altid fokus på, hvad der skaber livskvalitet og livsglæde for den enkelte med udgangspunkt i borgerens samlede livssituation.
Hvad enten en beboer har brug for sygepleje, genoptræning, pleje og/eller praktisk hjælp, har vi fokus på at tilrettelægge forløb for beboerne, der tager udgangspunkt i det, der motiverer den enkelte. Det gør vi i tæt samarbejde med beboeren og de pårørende.
Vi arbejder altid forebyggende og ud fra en rehabiliterende tilgang. Vi tager derfor afsæt i beboerens ressourcer og potentialer og har fokus på at støtte og motivere beboeren til at gøre mest muligt selv. Det kan være gennem vejledning, træning, oplæring, ved brug af hjælpemidler eller velfærdsteknologi.
Beboerne på plejehjemmet vil altid have tilknyttet en kontaktperson, der er den fagperson beboeren og de pårørende har den tætteste kontakt til.

Pårørende

Det er af stor betydning at inddrage beboere, familie og pårørende i hverdagen på vores plejehjem. Derfor har vi et beboer- og pårørenderåd og en bestyrelse, som begge har et godt samarbejde med brugerrådet på lokalcenter Hjortshøj.
Familie eller beboernes pårørende er meget velkomne i både bestyrelsen, beboer- og pårørenderådet og til at deltage i vores hverdag generelt.

Mad

På plejehjemmet Hjortshøj prioriterer vi mad og måltider højt. Vi har en økologiprocent på cirka 50%. Vi får varm mad om aftenen, og maden laver vi selv i et af vores tre køkkener. Når du flytter ind, spørger vi dig, om du har særlige ønsker til menuen, og derudover har vi et madudvalg, som består af én beboer fra hvert hus. Vi planlægger menuen efter årstiderne, og når der fødselsdage, laver vi også en særlig menu. Familie og venner er velkommen til at deltage, og vi har altid varm kaffe på kanden til dem, der kigger forbi.
I vores dejlige have har vi bær, frugt og grønt, som beboerne selv kan høste. Vi laver marmelade, syltede rødbeder, solbærlikør og æbleflæsk m.m. Vi har et samarbejde med børn fra den lokale skole, som høster grønt og laver bålmad eller andet til os. Vi nyder også at dyrke det gode naboskab med beboerne fra ældreboligerne, som ligger ved siden af.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 13.900
Husleje 7.820

Plejehjemsleder

Ida Hanquist
[email protected]
87131600

Adresse

Hjortshøj Stationsvej 42-46
Hjortshøj
8350

Kommune

Aarhus Kommune
Aarhus Kommune

CVR & PNummer

55133018 - 1003363447