· Aarhus Kommune · 1 min read
Plejehjemmet Fuglebakken
Vi gør meget ud af, at beboerne og deres familie og venner skal føle sig inddraget i hverdagen, så beboerne kan leve det liv, de drømmer om.
Beliggenhed
Boligerne
Boligerne
Afdelingen hører til Lokalcenter Fuglebakken og ligger i samme bygning som denne. Der er 24 boliger.Boligerne ligger i de 3 øverste etager, i en 4-etagers bygning, som er opført i 1955 og moderniseret i 2004. På hver etage er der fælles spise- og opholdsrum, samt en fællesaltan.
Værelserne
Vi har 24 lejligheder i alt med 8 lejligheder på hver etage. Vi har 6 to-rums boliger og 18 et-rums boliger.
Omgivelserne
Da vi har adresse midt i byen, har vi ingen have. I stedet har vi en lille terrasse ved indgangen, som er meget populær om sommeren. Her er der liv, frugttræer, bærbuske mm., som du kan dufte til og smage lidt på. På hver etage har vi en altan ud til vejen. Her er mange glade for at være om eftermiddagen, når solen kommer på, og man kan følge med i Møllevangsskolen overfor og mærke hverdagslivet på legepladsen og på gaden. På altanerne har vi fuglekasser, og på anden sal har vi et drivhus, som forsyner os med lidt grønt om sommeren.
Andet
Se mere i vores Boligkatalog her.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
Der er en fast aktivitetsplan på Fuglebakken. Men derudover er der rig mulighed for at komme med forslag til nye aktiviteter - vi er altid åbne for input. Vi har mange individuelle aktiviteter som oplæsning osv.
I område Christiansbjerg har vi en oplevelsesmedarbejder, som, ud over at afholde sangcaféer på alle plejehjem, også arrangerer andre aktiviteter, fx busture og cykelture med beboere i vores rickshawcykel. På den anden side af vejen ligger Møllevangsskolen, hvor vi har en venskabsklasse, som vi hygger os med et par gange om året. Vi sætter stor pris på samværet med børnene i vores venskabsklasse.
Rigtig mange af vores aktiviteter er drevet af pårørende og frivillige. Sammen kan vi skabe de rigtig gode oplevelser for beboerne.
Relationer
På plejehjemmene i Aarhus Kommune har vi altid fokus på, hvordan vi kan understøtte beboerne i at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Alle beboere er forskellige og har forskellige opfattelser af, hvad et meningsfuldt liv indeholder. Vi har derfor altid fokus på, hvad der skaber livskvalitet og livsglæde for den enkelte med udgangspunkt i borgerens samlede livssituation.
Hvad enten en beboer har brug for sygepleje, genoptræning, pleje og/eller praktisk hjælp, har vi fokus på at tilrettelægge forløb for beboerne, der tager udgangspunkt i det, der motiverer den enkelte. Det gør vi i tæt samarbejde med beboeren og de pårørende.
Vi arbejder altid forebyggende og ud fra en rehabiliterende tilgang. Vi tager derfor afsæt i beboerens ressourcer og potentialer og har fokus på at støtte og motivere beboeren til at gøre mest muligt selv. Det kan være gennem vejledning, træning, oplæring, ved brug af hjælpemidler eller velfærdsteknologi.
Beboerne på plejehjemmet vil altid have tilknyttet en kontaktperson, der er den fagperson beboeren og de pårørende har den tætteste kontakt til.
Pårørende
Det er af stor betydning at inddrage beboere, familie og pårørende i hverdagen på vores plejehjem. Derfor har vi et plejehjemråd, som består af frivillige, beboere og vores forstander.
Mad
En stor del af vores beboere spiser i ét af vores tre fælleskøkkener. Vores kok, René, og vores ernæringassistent, Jette, laver fantastisk mad og dejlige kager til os. Og de tager gerne imod nye ideer. Pårørende og venner er velkomne. Flere gange om ugen har vi spisevenner/familie med børn, som kommer og spiser med om aftenen. De giver lidt liv i måltidet, og vi får lidt nyt at tale om. Tre gange om året har vi temamiddage, hvor vi ”rejser” til et nyt land. Vi pynter op og får mad fra det pågældende land.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 18.740
Husleje 7.975
Plejehjemsleder
Dorthe Kirstine Thomsen
[email protected]
87131600
Adresse
Fuglebakkevej 4A
Aarhus V
8210
Kommune
Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
CVR & PNummer
55133018 - 1003362786