· Aarhus Kommune · 1 min read
Plejehjemmet Åbygård
Det er vigtigt for mig, at der på Åbygård er forskellige aktiviteter, og at de er tilpasset den enkelte beboer
Boligerne
Boligerne
Afdelingen hører til Lokalcenter Åbygård og har 24 boliger.
Boligerne ligger i et 2-plans byggeri fra 1984, lige ved siden af lokalcentret. Der er indgang til den enkelte bolig fra fælles indvendige gange og på hver gang findes der fælles opholds- og spiserum. Boliger i stueetagen har egen lille have med terrasse og boliger på 1. sal har egen altan.
Værelserne
Her er en plantegning der viser en bolig. Halvdelen af boligerne er spejlvendte i forhold til viste.
Omgivelserne
Plejehjemmet Åbygård er et levende hus i skønne omgivelser.
Åbygård har adresse i hjertet af Aarhus, og er omgivet af natur, vand og by. Vi har 36 lejligheder. Lejlighederne er 2-rums boliger fordelt på fire forskudte etager, hvor der er mulighed for at flytte ind som ægtepar. De fleste af lejlighederne har en dejlig, lille have eller altan.
Plejehjemmet er en del af et lokalcenter, hvor der en café, et træningscenter og en dejlig sansehave, hvor du finder vores høns, krolfbane og petanquebane, som flittigt bliver brugt af beboerne.
Andet
Se mere i vores Boligkatalog her.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
Rigtig mange af vores aktiviteter er drevet af pårørende og frivillige. Sammen kan vi skabe de rigtig gode oplevelser for beboerne.
Der desuden ansat oplevelsesmedarbejdere på plejehjemmene i Aarhus til at skabe aktiviteter for beboerne.
Eksempler på aktiviteter:
Vi spiller krolf, håndbold og andre aktiviteter
Vi tager på ture ud af huset
Vi passer ”husets” høns og have
Vi bager
Vi holder fester
Vi samarbejder med lokale skoler, børnehaver og kirken for gensidige oplevelser og fællesskaber
En gang om måneden får vi besøg af seks børnefamilier, som vi spiser sammen med
Relationer
På plejehjemmene i Aarhus Kommune har vi altid fokus på, hvordan vi kan understøtte beboerne i at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Alle beboere er forskellige og har forskellige opfattelser af, hvad et meningsfuldt liv indeholder. Vi har derfor altid fokus på, hvad der skaber livskvalitet og livsglæde for den enkelte med udgangspunkt i borgerens samlede livssituation.
Hvad enten en beboer har brug for sygepleje, genoptræning, pleje og/eller praktisk hjælp, har vi fokus på at tilrettelægge forløb for beboerne, der tager udgangspunkt i det, der motiverer den enkelte. Det gør vi i tæt samarbejde med beboeren og de pårørende.
Vi arbejder altid forebyggende og ud fra en rehabiliterende tilgang. Vi tager derfor afsæt i beboerens ressourcer og potentialer og har fokus på at støtte og motivere beboeren til at gøre mest muligt selv. Det kan være gennem vejledning, træning, oplæring, ved brug af hjælpemidler eller velfærdsteknologi.
Beboerne på plejehjemmet vil altid have tilknyttet en kontaktperson, der er den fagperson beboeren og de pårørende har den tætteste kontakt til.
Pårørende
Det man på mange plejehjem kalder et beboer- og pårørenderåd, kalder vi for bestyrelsen af plejehjemmet.
Det er af stor betydning at inddrage beboere, familie og pårørende i hverdagen i byens plejeboliger.
Beboerne er, så vidt de har ressourcerne og overskud til det, en naturlig del af bestyrelsen på plejehjemmet. Familie eller beboernes pårørende er også meget velkomne i bestyrelsen og kan dermed deltage i samarbejdet om at skabe det gode hverdagsliv.
Bestyrelsen og plejeboligenheden har et fælles ansvar for at skabe gode og trygge forhold og en god hverdag for beboerne.
Mad
På Åbygård serverer vi varm mad og dessert til middag og smørrebrød til aften. Til morgenmad er der mange muligheder: havregrød, øllebrød, rugbrød, franskbrød, yoghurt osv. Hvis du har behov for speciel kost, kan vi også imødekomme dette. De beboere, der ønsker at spise sammen, har mulighed for at spise i spisestuen på 1. sal. Det er vores dygtige ernæringsassistenter, som tilbereder maden i samarbejde med personalet. Maden bliver anrettet på fade på bordene.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 16.200
Husleje 6.969
Plejehjemsleder
Marlene Ravn Wegener
[email protected]
87131600
Adresse
Kingosvej 5-7
Åbyhøj
8230
Kommune
Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
CVR & PNummer
55133018 - 1003364029