· Aarhus Kommune · 1 min read

Plejehjemmet Abildgården

Det er vigtigt for mig, at huset kan rumme forskellighed, og jeg gør meget ud af, at det bliver respekteret, at det er beboernes hjem

Beliggenhed

Boligerne

Boligerne

Boligerne hører til Lokalcenter Abildgården og der er 27 boliger i afdelingen.
 
Boligerne ligger i et 2-etages byggeri fra 1968, som er ombygget i 1994. Der er en overdækket forbindelsesgang til lokalcentret og stor fælles gårdhave.

Værelserne

Alle boliger har altan eller terrasse og der er indgang til den enkelte bolig fra et fælles gangareal.

Omgivelserne

Plejehjemmet Abildgården er beliggende i Aarhus N med indgang fra Abildgade 9. Vores nærområde er meget forskelligartet; der er et villakvarter, almennyttigt boligbyggeri, ungdomsboliger og ældreboliger.
Alle lejligheder har enten en altan eller en terrasse, og vi har den dejligste gårdhave med borde, stole og parasoller, som vi nyder at sidde i og drikke kaffe, når vejret er godt. I vores have har vi petanquebane. Abildgårdens have, og især Æbledag, har en særlig plads i forstander Charlottes hjerte. Her bliver områdets historie som æbleplantage holdt i live med æblepresning og æblekage sammen med beboere og pårørende.
I øjeblikket har vi ingen kæledyr på Abildgården. Vi ”nøjes” med at nyde vores 3 harer, der bor fast i vores have.
Der er mulighed for at låne vores festsal til at fejre fødselsdag og andre begivenheder sammen med familie og venner. Vores plejehjem er bygget sammen med lokalcentret, hvor der er internetcafé, motionsrum, frisør, festsal og café.

Andet

Forbrugsudgifter pr. md. 520 kr.Se mere i vores Boligkatalog her.

Om os

27
Antal boliger
-
Antal beboer
50
Antal medarbejdere
27
Antal fuldtidsansatte
7,0
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

I løbet af året er der forskellige aktiviteter på Abildgården. Hver måned bliver der omdelt en aktivitetsoversigt over, hvad der kommer til at foregå i den kommende måned. Eksempler på aktiviteter:Musik og sangBusture ud i det blå eller til spændende stederBankospilTure med plejehjemmets rickshawcykelGudstjeneste en gang om månedenSang og bevægelseÅrstidsbestemte aktiviteterPå Abildgården har vi også et træningslokale, som mange selvtrænere og beboere bruger - alle kan få hjælp og instruktion fra vores fysioterapeut.

Relationer

På plejehjemmene i Aarhus Kommune har vi altid fokus på, hvordan vi kan understøtte beboerne i at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Alle beboere er forskellige og har forskellige opfattelser af, hvad et meningsfuldt liv indeholder. Vi har derfor altid fokus på, hvad der skaber livskvalitet og livsglæde for den enkelte med udgangspunkt i borgerens samlede livssituation.
Hvad enten en beboer har brug for sygepleje, genoptræning, pleje og/eller praktisk hjælp, har vi fokus på at tilrettelægge forløb for beboerne, der tager udgangspunkt i det, der motiverer den enkelte. Det gør vi i tæt samarbejde med beboeren og de pårørende.
Vi arbejder altid forebyggende og ud fra en rehabiliterende tilgang. Vi tager derfor afsæt i beboerens ressourcer og potentialer og har fokus på at støtte og motivere beboeren til at gøre mest muligt selv. Det kan være gennem vejledning, træning, oplæring, ved brug af hjælpemidler eller velfærdsteknologi.
Beboerne på plejehjemmet vil altid have tilknyttet en kontaktperson, der er den fagperson beboeren og de pårørende har den tætteste kontakt til.

Pårørende

Det man på mange plejehjem kalder et beboer- og pårørenderåd, kalder vi for bestyrelsen af plejehjemmet.Det er af stor betydning at inddrage beboere, familie og pårørende i hverdagen i byens plejeboliger. Beboerne er, så vidt de har ressourcerne og overskud til det, en naturlig del af bestyrelsen på plejehjemmet. Familie eller beboernes pårørende er også meget velkomne i bestyrelsen og kan dermed deltage i samarbejdet om at skabe det gode hverdagsliv. Bestyrelsen og plejeboligenheden har et fælles ansvar for at skabe gode og trygge forhold og en god hverdag for beboerne.

Mad

Maden på Abildgården er hjemmelavet i vores eget køkken. Vi får varm mad om aftenen, og vi har en økologiprocent på 60-70%. Du kan nyde måltiderne sammen med de andre beboere i en af vores to dagligstuer. Vi gør meget ud af at lave små grupper af beboere, så der bliver skabt små fællesskaber. Vi har også ugentlige kvinde-og mandefrokostgrupper. Om sommeren, eller ligeså snart vejret tillader det, spiser vi i vores have. Vi holder også grillaftener.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 19.000
Husleje 8.347

Plejehjemsleder

Charlotte Sørensen
[email protected]
87131600

Adresse

Abildgade 9
Aarhus N
8200

Kommune

Aarhus Kommune
Aarhus Kommune

CVR & PNummer

55133018 - 1016497939