· Aarhus Kommune · 1 min read
Bøgeskovhus, Forenede Care
Bøgeskovhus er et stort og hyggeligt hus. Vi er imødekommende, kvalitetsbevidste, innovative og tryghedsskabende. Sammen skaber vi en varm og hyggelig hverdag for beboerne.
Boligerne
Boligerne
Store og rummelige 2 værelses lejligheder med stort toilet og bad. Der er lille tekøkken i forbindelse med entre og stue. Alle boligerne på Bøgeskovhus har størrelse til ægteparboliger. Der er loftlifte i alle boligerne og god plads til at komme rundt med rollator, kørestol mm.De østvendte lejligheder i bygning nummer 57 har udsigt ind over Århus by. På de vestvendte lejligheder i nummer 55 er der udsigt til grønne områder. De sidste to sider har udsigt ind mod den lille gård.
Værelserne
Plantegning over boligen. Der kan være enkelte mindre størrelsesforskelle afhængig af etagen man bor på og der kan være enkelte variationer på lejligheden afhængigt af hvor i bygningen den ligger. Men det er ikke at mærkbar betydning.
Omgivelserne
Bøgeskovhus ligger i dejlige lyse og grønne omgivelser med udsigt ud over Århus by. Lejlighederne er store, rummelige og der er store vinduer, så der kan komme en masse lys ind. Mellem husene 55 og 57 har vi en plads med en campingvogn, hvor man i de varmere perioder fx kan nyde en kop eftermiddagskaffe og det, for nogen, kendte campingliv. Bag ved cafébygningen er der en stor græsplæne, hvor der i det ene hjørne er bord og bænke, så man gå få et hvil på turen i det grønne.
Andet
Kontakt boligadministrationen i Aarhus kommune, hvis der er spørgsmål vedr. økonomien i boligen.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
På Bøgeskovhus er der en meget aktiv aktivitetsafdeling bestående af 3 medarbejdere. Der er 2-3 aktiviteter om dagen og alt mellem himmel og jord, stort som småt.Fx kan man deltage til herre- eller damefrokoster, sang og musik, bagning, strikkeklub, bankospil og meget mere. Af større ting er der også udflugter med vores bus, både rundt i Århus og omegn, men også til vores søsterplejecentre på Sjælland.
Relationer
Der er altid en god stemning i huset. Hvad enten der er store arrangementer, eller man blot hygger på egen afdeling. Beboerne inddrages i så meget som muligt. Om det er en kop kaffe i lejligheden, eller om det er fællessang og hygge i opholdsstuen, ja der er mange muligheder. Men fælles for dem alle er at vi er sammen om tingene og hele tiden styrker relationerne gennem samvær.
Pårørende
Vi værner om det gode samarbejde og ser dialog som vejen frem. Vi skal sammen få det hele til at lykkedes og vil gerne bruge de pårørende som medspillere. Både til arrangementer, til udfordringer og til forbedringer.
Mad
Vores fantastiske cafe bestående af én kok og 4 ernæringsassistenter står for den daglige drift af caféen og madlavningen i huset. Alt mad er lavet af friske råvarer. Der laves både god gammeldags mad og nye moderne retter. Dette for at udfordre smage og sanseindtryk hos vores beboere. Der laves egne marmelader, egne syltede produkter efter årstidernes muligheder og vi forsøger at have vores egen urtehave kørende.Det er muligt at booke caféen (Café Bøgen) til fødselsdage, fester og eller andre arrangementer. Der er også mad ud af huset, hvis man ønsker dette. Læs mere om Café Bøgen her.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 16.132
Husleje 5.876
Plejehjemsleder
Jesper Westphal, centerchef
[email protected]
87133040
Adresse
Skovlundgårdsvej 55-57
Viby J
8260
Kommune
Aarhus Kommune
Forenede Care
CVR & PNummer
36150513 - 1003365967