· Aalborg Kommune · 1 min read
Trækbanen, specialplejehjem
Vi ser mennesket og ikke misbruget.
Beliggenhed
Boligerne
Boligerne
Trækbanen rummer i alt 54 boliger fordelt på tre boenheder. To af boenhederne rummer faste boliger. Den tredje boenhed er målrettet borgere i afklaringsforløb, som har brug for en midlertidig bolig. I tilknytning til Trækbanen ligger en sygeplejeklink, der er bemandet med sygeplejersker, som har særlig indsigt i og interesse for Trækbanens målgruppe.
Værelserne
Hver bolig er indrettet som en et-værelses lejlighed med opholds-/soverum, badeværelse og tekøkken. Beboerne har endvidere adgang til forskellige fællesarealer, der indeholder spisestue/køkken-alrum, dagligstue og to fælles baderum, hvoraf det ene fungerer som wellness baderum.
Omgivelserne
Trækbanen ligger i Aalborgs centrum og rummer 54 boliger henvendt til borgere med særlige behov - primært misbrugere. 46 af boligerne er faste boliger og 8 er til midlertidige ophold.
Andet
Der tages forbehold for fejl og ændringer i husleje, indskud mv.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
På Trækbanen støtter vi beboerne i hverdagen. Vi styrker evnen til at mestre eget liv og reducere eller stabilisere et misbrug i samspil med beboeren.Beboerne har mulighed for selv at være med til at planlægge udflugter. Vi arrangerer også fællesspisning, hvor vi afbestiller den sædvanlige mad fra fælleskøkkenet, køber fælles ind og tilbereder maden i samarbejde mellem beboerne og personalet.
Relationer
Trækbanen henvender sig til borgere, som ikke længere kan klare sig i egen bolig og har et omfattende behov for pleje, samvær og aktiviteter på grund af et nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau. Trækbanens målgruppe er borgere:• som har eller har haft et længerevarende alkoholmisbrug og en hård livsførelse og derfor har fået et svækket helbred og/eller psykiske skader.• som kan have et blandingsmisbrug af alkohol, medicin og/eller hash, men ikke har et aktivt narkomisbrug. • som med baggrund i deres misbrug ikke kan tage vare på sig selv socialt, fysisk og/eller psykisk og har brug for støtte og omsorg i hverdagen. • der som følge af misbruget ikke fungerer socialt og er svære at rumme på et almindeligt somatisk plejehjem.• som kan have en psykiatrisk lidelse, men hvor denne lidelse ikke er den primære årsag til opholdet på Trækbanen.Trækbanen tilbyder ikke misbrugsbehandling.Trækbanens faglige udgangspunktTrækbanens medarbejdere har en bred sammensætning af socialpædagogiske og sundhedsfaglige kompetencer. Omdrejningspunktet for kontakten med beboeren er beboerens livssituation. Gennem et tværfagligt samarbejde understøttes beboeren i at finde og anvende redskaber til at mestre sit eget liv. Beboeren mødes i en åben og ligeværdig dialog, hvor medarbejderne tager udgangspunkt der, hvor beboeren er og ikke i en forventning om, at beboeren skal normaliseres.Elever på TrækbanenSom beboer på plejehjem vil du udover det faste personale møde elever under uddannelse, da plejehjemmet er forpligtiget til at uddanne fremtidens sundhedspersonale.Vi håber derfor, at beboere og pårørende viser forståelse for den naturlige udskiftning i personalegruppen i takt med, at elever begynder og afslutter deres praktikforløb.Plejehjemslæge tilknyttet TrækbanenTrækbanen har Lægerne Aabos Plads tilknyttet som praktiserende læger. Vi anbefaler, at beboerne skifter til Lægerne Aabos Plads, men de vælger selvfølgelig selv, om de ønsker at skifte læge. Fordelen ved ordningen med plejehjemslægen er, at lægen kommer på fast besøg på plejehjemmet og tilser de beboere, der har behov for det, ligesom plejehjemslægen har faglig sparring med Trækbanens medarbejdere.Læs mere om Lægerne Aabos Plads på klinikkens hjemmeside.
Pårørende
På Trækbanen inviterer vi de pårørende til samarbejde, når vi afholder indflytningssamtale. De pårørende er altid velkomne til at deltage i diverse aktiviteter og/eller måltider.
Mad
• Morgenmaden anrettes som buffet.• Frokosten anrettes på fade og beboerne smører selv deres mad.• Aftenmåltidet anrettes ligeledes på fade og i skåle.Ved frokost og aftensmåltidet medvirker der altid måltidsværter.Rengøring og tøjvaskVi tilbyder rengøring efter Aalborg Kommunes kvalitetsstandarder og ved behov. Tøjvask udføres efter behov.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 17.100 - 20.162
Husleje 5.600 – 6.750
Plejehjemsleder
Bettina Fiedler
[email protected]
9982 5570
Adresse
Dag Hammarskjølds Gade 3
Aalborg
9000
Kommune
Aalborg Kommune
Beliggenhedskommunen
CVR & PNummer
29189420 - 1003384636