· Aalborg Kommune · 1 min read
Storvorde Plejecenter
Storvorde Plejecenter har en hjemlig stemning og et fagligt kompetent personale, som brænder for deres fag og tager stort ejerskab for plejehjemmet og dets beboere.
Boligerne
Boligerne
Storvorde Plejecenter rummer i alt 36 boliger, der fordeler sig på tre boenheder - Skrænten, Tofthøjvej og Oasen. Hver boenhed har fælles køkken samt spise- og opholdsstue med TV.
Værelserne
Boligerne på Storvorde Plejecenter er lyse og indbydende to-værelses lejligheder, der består af stue med tekøkken, soveværelse og et stort badeværelse.20 af lejlighederne har adgang til egen terrasse. Alle lejligheder er udstyret med flytbare klædeskabe.
Omgivelserne
Storvorde Plejecenter ligger i smukke omgivelser i centrum af Storvorde. Plejehjemmet rummer 36 boliger, hvoraf de ti er forbeholdt borgere med demens.Plejehjemmet er omkranset af grønne områder og der er rig mulighed for at benytte flere forskellige terrasser samt vores sansehave.Tæt på plejehjemmet er der er mulighed for indkøb samt adgang til lægehus og apotek.
Andet
Der tages forbehold for fejl og ændringer i husleje, indskud mv.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
Vi har faste ugentlige aktiviteter i huset, såsom dagplejebørn, musik, gudstjenester, besøgshund, gåture med vores frivillige ”Skubberne” samt aftenhygge i afdelingerne med pårørende, hvor vi f.eks. bager vafler og synger.Vi arrangerer også fællesspisning og ture ud af huset, ligesom vi fejrer højtider og mærkedage i afdelingerne sammen med pårørende og personale.Sidst men ikke mindst har beboerne mulighed for at benytte Storvorde Aktivitetscenter med tilhørende træningscenter, som ligger i tilknytning til plejehjemmet.
Relationer
På Storvorde Plejecenter arbejder vi i team, så beboerne møder kendt personale i alle vagter. Vi tager individuelle hensyn til beboerne, så deres dagligdag bliver så genkendelig som muligt.Elever på Storvorde PlejecenterSom beboer på plejehjem vil du udover det faste personale møde elever under uddannelse, da plejehjemmet er forpligtiget til at uddanne fremtidens sundhedspersonale.Vi håber derfor, at beboere og pårørende viser forståelse for den naturlige udskiftning i personalegruppen i takt med, at elever begynder og afslutter deres praktikforløb.Plejehjemslæge tilknyttet Storvorde PlejecenterStorvorde Plejecenter har Lægecenter Storvorde tilknyttet som praktiserende læger. Vi anbefaler, at beboerne skifter til Lægecenter Storvorde, men de vælger selvfølgelig selv, om de ønsker at skifte læge. Fordelen ved ordningen med plejehjemslægen er, at lægen kommer på fast besøg på plejehjemmet og tilser de beboere, der har behov for det, ligesom plejehjemslægen har faglig sparring med medarbejderne på Storvorde Plejecenter.Læs mere om Lægecenter Storvorde på klinikkens hjemmeside.
Pårørende
På Storvorde Plejecenter lægger vi vægt på at have et tæt samarbejde med de pårørende, så de får en tryg kontakt til personalet. Vi udsender løbende informationsbreve til alle pårørende via mail med information om det, der foregår i huset. Vores bruger- pårørenderåd tager aktivt del i aktiviteterne og fremsætter tanker og ideer til nye tiltag. Til tider står de pårørende også for planlægning og afholdelse af diverse aktiviteter.
Mad
MadMaden leveres fra Aalborg Kommunes fælleskøkken, hvorefter den laves helt færdig og anrettes af vores køkkenmedarbejder, som også dækker et indbydende bord. Hvis beboerne har lyst, kan de deltage i borddækning og -afrydning.Den enkelte afdeling bestemmer og bestiller i fællesskab menuplanen. Vi prioriterer måltiderne højt og der deltager altid en måltidsvært, som gerne tager en hyggesnak med beboerne.RengøringStorvorde Plejecenter har ansat en rengøringsassistent, som varetager rengøringen af beboernes lejligheder.TøjvaskHver boenhed har hvert sit vaskeri, hvor medarbejderne vasker tøjet evt. i samarbejde med borgeren.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 24.800 – 40.100
Husleje 7.600 – 8.100
Plejehjemsleder
Helle Havsager Hansen
[email protected]
9931 6089
Adresse
Tofthøjvej 28
Storvorde
9280
Kommune
Aalborg Kommune
Beliggenhedskommunen
CVR & PNummer
29189420 - 1003381832