· Aalborg Kommune · 1 min read

Smedegården

Plejehjemmet Smedegården er et dejligt, lyst og venligt hjem med beboerne i centrum og høj faglighed i fokus.

Beliggenhed

Boligerne

Boligerne

Smedegården rummer ialt 72 plejeboliger fordelt på seks boenheder, hvoraf de to er forbeholdt borgere med demens. Til hver boenhed hører fællesarealer med spisestue, TV/dagligstue, fælleskøkken og en lukket have med terrasse til fælles hygge.I tilknytning til plejehjemmet findes administrations- og træningslokaler, aktivitetscenter og cafe.

Værelserne

Hver bolig består af stue, soveværelse, badeværelse og et lille tekøkken med plads til køleskab og kaffemaskine. Til hver bolig hører en lille terrasse og i kælderen et opbevaringsrum. Tre af plejehjemmets boliger er lidt større end de øvrige og derfor egnede til ægtepar.

Omgivelserne

Plejehjemmet Smedegården ligger i Aalborg Øst i tæt tilknytning til Aktivitetscenter Smedegården med trænings-/motionscenter samt cafe/kiosk.

Andet

Der tages forbehold for fejl og ændringer i husleje, indskud mv.

Om os

72
Antal boliger
-
Antal beboer
93
Antal medarbejdere
85
Antal fuldtidsansatte
19
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

På Smedegården afholder vi forskellige aktiviteter i samarbejde med medarbejdere, pårørende og frivillige - som for eksempel en tur ud i det blå, høstfest, adventshygge, julefrokost, juleaften, nytårsaften, påskefrokost og pårørendeaftener. Hertil kommer aktiviteterne i dagligdagen - så som højtlæsning, en gåtur i området, fællessang, film og meget andet. Vi har også tilknyttet et rehabiliteringsteam 16 timer om ugen, som arrangerer rehabiliterende aktiviteter sammen med beboerne. Aktivitetstilbuddene tilpasses gennem dialog udfra beboerens behov og vores muligheder for at indfri behovene.

Relationer

Plejehjemmet Smedegården har ansat veluddannet og fagligt dygtigt plejepersonale, som varetager/udfører den daglige pleje i samarbejde med beboeren. Når der opstår særlige behov inddrager vi læge, hjemmesygeplejen, terapeuter m.fl. i samarbejdet.Elever på SmedegårdenSom beboer på plejehjem vil du udover det faste personale møde elever under uddannelse, da plejehjemmet er forpligtiget til at uddanne fremtidens sundhedspersonale.Vi håber derfor, at beboere og pårørende viser forståelse for den naturlige udskiftning i personalegruppen i takt med, at elever begynder og afslutter deres praktikforløb.Plejehjemslæge tilknyttet SmedegårdenSmedegården har Lægerne Vejgaard Sundhedscenter tilknyttet som praktiserende læger. Vi anbefaler, at beboerne skifter til Lægerne Vejgaard Sundhedscenter, men de vælger selvfølgelig selv, om de ønsker at skifte læge.Fordelen ved ordningen med plejehjemslægen er, at lægen kommer på fast besøg på plejehjemmet og tilser de beboere, der har behov for det, ligesom plejehjemslægen har faglig sparring med Smedegårdens medarbejdere.Læs mere om Lægerne Vejgaard Sundhedscenter på klinikkens hjemmeside.

Pårørende

Vi finder det vigtigt at have et godt samarbejde med de pårørende, ligesom det er vigtigt, at de pårørende føler sig velkomne. Derfor lytter vi til de pårørende i beslutninger og gøremål vedrørende den enkelte beboer. Vi har en forventning om, de pårørende deltager aktivt i boenhedernes liv.

Mad

På Smedegården modtager vi døgnkost fra Madservice Aalborg, som leveres til boenhederne dagligt. Vi har stort fokus på måltidet og har uddannet måltidsværter i alle boenheder. Det er vigtigt for os, at hjælpe med til at skabe hygge og samling om måltiderne med borddækning, servietter, lys og blomster. Som udgangspunkt sidder der altid en medarbejder med til bords til frokost og aften. Der er til dels faste spisetider til morgen, frokost og aften, men der er mulighed for at imødekomme individuelle behov/vaner. Den varme mad serveres til aften.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 20.700 - 28.800
Husleje 8.100 – 9.600

Plejehjemsleder

Jeanette Raas
[email protected]
9931 3660

Adresse

Smedegårdsvej 58
Aalborg Øst
9220

Kommune

Aalborg Kommune
Beliggenhedskommunen

CVR & PNummer

29189420 - 1003386342