· Aalborg Kommune · 1 min read
Lundbyescentret
Livet skal leves, hele livet :-).
Beliggenhed
Boligerne
Boligerne
Lundbyescentret rummer i alt 66 lejligheder fordelt på fire boenheder med 16-17 beboere i hver enhed. Plejehjemmet råder også over en festsal, som vi bruger til arrangementer og aktiviteter i dagligdagen. Beboerne kan låne festsalen gratis - f.eks. til fejring af fødselsdage. I forbindelse med festsalen findes et anretterkøkken med service, hvor man kan varme og anrette mad.På første sal har vi et wellness baderum, hvor beboerne kan komme i spabad. Vores frisør holder også til i lokalet, når hun besøger plejehjemmet.
Værelserne
Alle boliger på Lundbyescentret er to-værelses lejligheder, der består af opholdsstue med lille køkkenniche, soveværelse og badeværelse. I køkkenet er der køleskab med lille fryser og på badeværelset er der installeret vaskemaskine og tørretumbler. Alle boligerne i stueetagen har adgang til egen lille terrasse. På første sal er der fælles altaner.Til hver lejlighed hører endvidere et lille depotrum i kælderen. Boliger med velfærdsteknologierAlle lejligheder på Lundbyescentret er forsynet med forskellige velfærdsteknologier, der forøger beboernes tryghed, selvstændighed og komfort samt giver medarbejderne et godt og sikkert arbejdsmiljø. I opholdstuen og soveværelset er der installeret trykfølsomme sensorer under gulvet. Hvis beboeren falder, bliver det registreret af sensorerne, hvorefter personalet får besked om hændelsen, så de kan komme beboeren til undsætning. Aktivering af systemet kræver, at beboeren giver sit samtykke ved indflytningen.I sove- og badeværelset er der monteret et hejsesystem i loftet, som sikrer et effektivt, komfortabelt og sikkert løft, hvis beboeren har brug for hjælp til at blive forflyttet.I badeværelset er toilettet udstyret med en vaske- og tørrefunktion, der klarer den personlige hygiejne efter toiletbesøg.
Omgivelserne
Lundbyescentret er et moderne, lyst og venligt plejehjem fra 2014. Plejehjemmet ligger i sin egen lille oase midt i Vejgaard væk fra gade og vej i skønne grønne omgivelser.
Andet
Der tages forbehold for fejl og ændringer i husleje, indskud mv.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
På Lundbyescentret forsøger vi at leve så normalt et liv som muligt. Vi lever efter den danske kultur med fejring af højtiderne osv. og forsøger at gøre hverdage og weekender lidt forskellige, så alle dage ikke er ens. Vi har forskellige faste aktiviteter - så som musik, gudstjeneste, bankospil, fredagshygge. Vi har ansat en aktivitetsmedarbejder, som afholder diverse arrangementer eller ture ud af huset hver uge i samarbejde med vores frivillige.Læs mere og se billeder fra dagligdagen, arrangementer mm. på Lundbyescentrets side på Facebook.
Relationer
Vi løser kerneopgaven på bedste vis for vores beboere. Vi sikrer, at de får en professionel og kvalitetssikret pleje og opgaveløsning. Vi sætter nærvær i højsædet.Elever på LundbyescentretSom beboer på plejehjem vil du udover det faste personale møde elever under uddannelse, da plejehjemmet er forpligtiget til at uddanne fremtidens sundhedspersonale.Vi håber derfor, at beboere og pårørende viser forståelse for den naturlige udskiftning i personalegruppen i takt med, at elever begynder og afslutter deres praktikforløb.Plejehjemslæge tilknyttet LundbyescentretLundbyescentret har Lægerne Aabos Plads tilknyttet som praktiserende læger. Vi anbefaler, at beboerne skifter til Lægerne Aabos Plads, men de vælger selvfølgelig selv, om de ønsker at skifte læge. Fordelen ved ordningen med plejehjemslægen er, at lægen kommer på fast besøg på plejehjemmet og tilser de beboere, der har behov for det, ligesom plejehjemslægen har faglig sparring med Lundbyescentrets medarbejdere.Læs mere om Lægerne Aabos Plads på klinikkens hjemmeside.
Pårørende
De pårørende er altid velkomne på Lundbyescentret. Vi har et aktivt bruger- og pårørenderåd og en gang om året afholder vi ”stormøde”, hvor både pårørende og beboere bliver indbudt. Vi samarbejder med de pårørende om at løse kerneopgaven for den beboer, de er pårørende til. De pårørende får tilsendt nyhedsbrev og aktivitetsplan for Lundbyescentret hver måned.
Mad
På Lundbyescentret spiser vi den varme ret til aften og ved særlige lejligheder gør vi en ekstra indsats for, at måltidet afspejler noget særligt.Vi går meget op i, at maden bliver serveret så indbydende som muligt og at det foregår i et miljø, hvor servering og måltidet er i højsædet.For at skabe sociale relationer opfordrer vi alle vores beboere til at deltage i fællesspisningen ved de store hovedmåltider.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 32.500 - 36.400
Husleje 7.200 – 8.000
Plejehjemsleder
Christina Viffert
[email protected]
9931 6470
Adresse
Lundbyesgade 33
Aalborg
9000
Kommune
Aalborg Kommune
Beliggenhedskommunen
CVR & PNummer
29189420 - 1003385668