· Aalborg Kommune · 1 min read

Lions Parken, demensplejehjem

Vi hjælper din kære ud fra den tilgang, at bevare den person, der er bag sygdommen, bedst muligt og længst muligt.

Beliggenhed

Boligerne

Boligerne

Lions Parken ligger i et større kompleks sammen med Aktivitetscenter Lions Parken og 99 ældreboliger.Plejehjemmet har en velindrettet gårdhave med spejlbassin og store fællesstuer, hvor dagligdagen leves.

Værelserne

Lions Parken rummer i alt 45 et-værelses boliger, der er indrettet med opholdsrum, tekøkken og bad/toilet. Fra alle boliger er der adgang til den fælles gårdhave med terrasse. Boligerne er relativt små og egner sig godt til målgruppen.

Omgivelserne

Demensplejehjemmet Lions Parken ligger på Vangen i Nørresundby tæt på store grønne rekreative områder og Løvvangscenteret med indkøbsmuligheder.

Andet

Der tages forbehold for fejl og ændringer i husleje, indskud mv. Boligerne på Lions Parken administreres af Nørresundby Boligselskab. Klik på dette link for at se flere oplysninger om boligerne på Nørresundby Boligselskabs hjemmeside.

Om os

45
Antal boliger
-
Antal beboer
58
Antal medarbejdere
51
Antal fuldtidsansatte
16
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

Vi arbejder ud fra Eden Alternatives® ti principper og har fokus på at minimere ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.

Relationer

Lions Parken blev i 2017 registreret som det første Eden Alternative® plejehjem i Nordjylland. The Eden Alternative® er en non-profit organisation med amerikanske rødder, der arbejder ud fra en filosofi med ti principper, som søger at skabe et værdigt og selvstændigt hverdagsliv for plejehjemmets beboere, hvor der hele tiden er fokus på af fjerne følelsen af ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Tanken er at skabe et genkendeligt hverdagsliv, hvor alle beboere bliver inddraget aktivt i både planlægning, beslutninger og gøremål.Filosofien er, at den enkelte beboer skal bidrage til hverdagens gøremål i det omfang, det er muligt. Men det skal være med gøremål, som bygger videre på den enkeltes livshistorie.Hvis en beboer f.eks. altid har tilbragt megen tid i haven, handler det om at finde ud af, hvordan vedkommende fortsat kan deltage i havearbejdet. Målet er at skabe mening for den enkelte og inddrage alle i fællesskabet, hvilket har en gavnlig virkning på både beboernes og medarbejdernes trivsel og velvære.Elever på Lions ParkenSom beboer på plejehjem vil du udover det faste personale møde elever under uddannelse, da plejehjemmet er forpligtiget til at uddanne fremtidens sundhedspersonale.Vi håber derfor, at beboere og pårørende viser forståelse for den naturlige udskiftning i personalegruppen i takt med, at elever begynder og afslutter deres praktikforløb.Plejehjemslæge tilknyttet Lions ParkenLions Parken har Lægerne Sløjfen tilknyttet som praktiserende læger. Vi anbefaler, at beboerne skifter til Lægerne Sløjfen, men de vælger selvfølgelig selv, om de ønsker at skifte læge.Fordelen ved ordningen med plejehjemslægen er, at lægen kommer på fast besøg på plejehjemmet og tilser de beboere, der har behov for det, ligesom plejehjemslægen har faglig sparring med Lions Parkens medarbejdere.Læs mere om Lægerne Sløjfen på klinikkens hjemmeside.

Pårørende

Alle pårørende er en del af vores netværk og de er altid velkomne til at deltage i alle aspekter af hverdagen på plejehjemmet.

Mad

Vi spiser sammen og hjælper hinanden med det, vi hver især kan klare.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 14.646 - 17.095
Husleje 5.359 - 6.022

Plejehjemsleder

Lena Ladehoff Mikkelsen
[email protected]
9931 5904

Adresse

Lions Parken 6
Nørresundby
9400

Kommune

Aalborg Kommune
Beliggenhedskommunen

CVR & PNummer

29189420 - 1003386846