· Aalborg Kommune · 1 min read
Fremtidens Plejehjem
Livet på Fremtidens Plejehjem hviler på tre grundpiller - sanselighed, bevægelse og inklusion.
Boligerne
Boligerne
Fremtidens Plejehjem blev opført i 2013 og sætter nye standarder for plejehjem i kraft af sin indretning og brug af velfærdsteknologi.
Værelserne
Fremtidens Plejehjem rummer 75 to-værelses lejligheder, der er indrettet med opholdsstue, soveværelse, bad/toilet, entre med køkkenniche samt depotrum. Boliger med velfærdsteknologier Alle lejligheder er forsynet med en række velfærdsteknologier, der forøger beboernes tryghed, selvstændighed og komfort samt giver medarbejderne et godt arbejdsmiljø. I opholdstuen og soveværelset er der installeret trykfølsomme sensorer under gulvet. Hvis beboeren falder, bliver det registreret af sensorerne, hvorefter personalet får besked om hændelsen, så de kan komme beboeren til undsætning. Aktivering af systemet kræver, at beboeren giver sit samtykke ved indflytningen. I sove- og badeværelset er der monteret et hejsesystem i loftet, som sikrer et effektivt, komfortabelt og sikkert løft, hvis beboeren har brug for hjælp til at blive forflyttet. Lyset i lejligheden kan fjernbetjenes via en særlig trivselsskærm og i badeværelset er toilettet udstyret med en vaske- og tørrefunktion, der klarer den personlige hygiejne efter toiletbesøg.
Omgivelserne
Fremtidens Plejehjem ligger bynært på havnefronten i Nørresundby lige ned til Limfjorden. Der er gode muligheder for at handle i nærområdet. Føtex, apoteket, Matas, optiker, sportsbutik og Imerco ligger i gåafstand fra plejehjemmet og der er ikke langt til Nørresundby Torv, som vi nyder at besøge om fredagen, hvor der er torvedag.
Andet
Der tages forbehold for fejl og ændringer i husleje, indskud mv. Boligerne på Fremtidens Plejehjem administreres af Nørresundby Boligselskab. Klik på dette link for at se flere oplysninger om boligerne på Nørresundby Boligselskabs hjemmeside.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
Livet på Fremtidens Plejehjem bygger på tre grundpiller: sanselighed, bevægelse og inklusion.På hver etage er der en dagligstue med et lille køkken, hvor beboerne kan indgå i sociale fællesskaber og deltage i fælles aktiviteter. Vi har også et fitnesslokale, hvor beboerne kan dyrke gymnastik eller deltage i vedligeholdende træning, som varetages af plejehjemmets egne terapeuter. Læs mere og se billeder fra dagligdagen, arrangementer mm. på Fremtidens Plejehjems Facebookside.
Relationer
På Fremtidens Plejehjem lægger vi vægt på at inddrage beboerne i en daglig dialog.Ved indflytningen afholder vi en indflytningssamtale, hvor den nye beboers kontaktperson også deltager. Under mødet tilrettelægger vi den daglige hjælp og afstemmer forventningerne til indflytningen på plejehjemmet.Beboerne er repræsenteret i vores aktivitetsråd og kan selv planlægge, hvilke aktiviteter de ønsker at deltage i. Beboerne får udleveret ugens program om mandagen, hvor vi synger morgensang.Elever på Fremtidens PlejehjemSom beboer på plejehjem vil du udover det faste personale møde elever under uddannelse, da plejehjemmet er forpligtiget til at uddanne fremtidens sundhedspersonale.Vi håber derfor, at beboere og pårørende viser forståelse for den naturlige udskiftning i personalegruppen i takt med, at elever begynder og afslutter deres praktikforløb.Plejehjemslæge tilknyttet Fremtidens PlejehjemFremtidens Plejehjem har Lægerne mellem Broerne tilknyttet som praktiserende læge. Vi anbefaler, at beboerne skifter til Lægerne mellem Broerne, men de vælger selvfølgelig selv, om de ønsker at skifte læge. Fordelen ved ordningen med plejehjemslægen er, at lægen kommer på fast besøg på plejehjemmet og tilser de beboere, der har behov for det, ligesom plejehjemslægen har faglig sparring med medarbejderne på Fremtidens Plejehjem.Læs mere om Lægerne mellem Broerne på klinikkens hjemmeside.
Pårørende
På fremtidens Plejehjem har vi et bruger- pårørenderåd og de pårørende kan deltage i de aktiviteter, vi afholder. De pårørende har også mulighed for at spise med ved måltiderne, hvis blot de meddeler det to dage i forvejen. De pårørende kan ikke være frivillige på plejehjemmet, men er meget velkomne til at deltage sammen med deres kære.
Mad
Maden på Fremtidens Plejehjem leveres hver dag fra Madservice Aalborg. Når du flytter ind, bestiller personalet døgnkost, der består af pålæg og lun ret til frokost. Aftensmåltidet leveres som kølemad, der bliver færdigtilberedt i anretterkøkkener i boenhederne, hvor beboerne også spiser sammen.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 37.410 - 40.675
Husleje 8.314 - 9.098
Plejehjemsleder
Dorthe Faigh Jensen
[email protected]
9982 5351
Adresse
Carl Klitgaardsvej 5
Nørresundby
9400
Kommune
Aalborg Kommune
Beliggenhedskommunen
CVR & PNummer
29189420 - 1018953192