· Aalborg Kommune · 1 min read

Drachmannshave

På Drachmannshave prioriterer vi hjemlighed og hygge. Medarbejderne går på arbejde med højt fagligt og personligt engagement med en individuel tilgang til den enkelte beboer.

Beliggenhed

Boligerne

Boligerne

Drachmannshave er opført i et plan og har flere terrasser og gårdhaver, hvor beboerne kan nyde udelivet.Vores fællesarealer er hyggeligt møbleret og vi stræber efter, at plejehjemmet er et ”hjem” og ikke en ”institution”.

Værelserne

Drachmannshave rummer i alt 28 boliger fordelt på 3 boenheder, hvoraf den ene boenhed med 11 pladser er specialafdeling for borgere med demenssygdom.Bygningerne ejes af boligforeningen Alabu Bolig, som også udfærdiger lejekontrakt mv. Boligen er derfor at sidestille med en almindelig lejlighed og beboeren skal selv sørge for møbler, gardiner, lamper og lignende.Alle boliger vender mod syd eller vest og består af lys stue med udgang til en lille skærmet terrasse, badeværelse med bruser samt entré med tekøkken, hvor der er kogeplader og køleskab.

Omgivelserne

Drachmannshave ligger i Skalborg tæt på City Syd. Huset er lyst og rent. Der er store vinduespartier med udsigt til både natur og byliv.

Andet

Der tages forbehold for fejl og ændringer i husleje, indskud mv.

Om os

28
Antal boliger
-
Antal beboer
42
Antal medarbejdere
37
Antal fuldtidsansatte
12
Antal sygedage

Sociale forhold

Aktiviteter

På Drachmannshave tager vi udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer, behov og ønsker.Med hjælp fra frivillige arrangerer vi en lang række aktiviteter hen over hele året – f.eks. fastelavnsfest, fælles brunch, formiddagskaffe, fælles eftermiddagskaffe, ”olympiade”, bankospil, husets fødselsdag, fest - hvor de pårørende deltager - julefrokost, udflugter med mere.En gang om måneden afholder vi gudstjeneste og efterfølgende fælles kaffebord. Personalet har ligeledes øje for spontane aktiviteter – f.eks. sang og musik, højtlæsning, spil, gåture og meget mere. Til stor glæde for både børn og ældre har vi desuden samarbejde med en børnehaveVi har ansat en ergoterapeut og aktivitetspersonale, der laver forskellige aktiviteter med beboerne.

Relationer

Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang. Formålet er at understøtte, at beboeren er så selvhjulpen som muligt med hjælpe til selvhjælp. Det er vigtigt for os, at beboeren har mulighed for at udvikle og vedligeholde de færdigheder, der muliggør en aktiv hverdag.I vores tilgang tager vi udgangspunkt i livshistorien og det levede liv.Elever på DrachmannshaveSom beboer på plejehjem vil du udover det faste personale møde elever under uddannelse, da plejehjemmet er forpligtiget til at uddanne fremtidens sundhedspersonale.Vi håber derfor, at beboere og pårørende viser forståelse for den naturlige udskiftning i personalegruppen i takt med, at elever begynder og afslutter deres praktikforløb.Plejehjemslæge tilknyttet DrachmannshaveDrachmannshave har Lægecenter Syd tilknyttet som praktiserende læge. Vi anbefaler, at beboerne skifter til Lægecenter Syd, men de vælger selvfølgelig selv, om de ønsker at skifte læge.Fordelen ved ordningen med plejehjemslægen er, at lægen kommer på fast besøg på plejehjemmet og tilser de beboere, der har behov for det, ligesom plejehjemslægen har faglig sparring med Drachmannshaves medarbejdere.Læs mere om Lægecenter Syd på klinikkens hjemmeside.

Pårørende

Vi lægger vægt på at afstemme forventninger og have et godt samarbejde med en god og konstruktiv dialog med de pårørende.De pårørende er velkomne til at byde ind med aktiviteter og frivillig indsats. De pårørende har i nogen udstrækning mulighed for at deltage i aktiviteterne på plejehjemmet og kan bestille kold og varm mad (dagens ret).Plejehjemslederen afholder pårørendecafé flere gange hen over året, hvor forskellige emner om at være pårørende tages op.Der er tilknyttet en Venneforening, der søger midler hjem til plejehjemmet til kunst, aktiviteter og udeliv.

Mad

Måltiderne er en vigtig del af livet på Drachmannshave.Maden leveres som døgnkost af Madservice Aalborg og er ernæringsrigtig, varieret og veltillavet. Maden varmes og anrettes i boenhederne og hver morgen kan man opleve duften af nybagt brød.Hvis hele boenheden ønsker det, kan man afbestille dagens varme ret og i stedet bestille andre råvarer hjem – f.eks. grillmenu i sommerperioden. Der kan også bestilles specialkost til beboere med særlige udfordringer - f.eks. tygge-/synkeproblemer, underernæring osv.

Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen

Pris

Indskud 15.982 – 16.244
Husleje 7.703

Plejehjemsleder

Pernille Ditlevsen
[email protected]
9931 3488

Adresse

Holger Drachmanns Vej 1
Aalborg SV
9200

Kommune

Aalborg Kommune
Beliggenhedskommunen

CVR & PNummer

29189420 - 1010477340