· Aalborg Kommune · 1 min read
Birkebo
Livet skal leves HELE livet.
Boligerne
Boligerne
Birkebo er et moderne plejehjem, der blev bygget i 2004 og udvidet i 2017. Plejehjemmet har plads til 100 beboere og rummer fem boenheder med 21-24 beboere i hver enhed. Den ene boenhed med ti beboere er for mennesker med demens.Hver boenhed har en fælles opholds- og spisestue samt vaskeri. Fællesarealerne er røgfrie og beboerne må ikke ryge i deres lejlighed, når personalet er til stede.Plejehjemmet har også et wellnessrum med spabad og massagestol, som er til fri afbenyttelse. Vi har endvidere et aktivitetsrum med køkken - der kan bruges til kreative aktiviteter og hygge - samt et træningslokale til fysisk aktivitet. På anden sal har vi en stor sal med en stor terrasse, hvorfra der er udsigt til hele Aalborg. Beboerne kan låne salen eller aktivitetsrummet, hvis de skal have flere gæster.
Værelserne
Alle boliger er et-værelses lejligheder på cirka 30 m2, som består af opholdsstue, badeværelse med brusebad og lille tekøkken med køleskab. Stuen har en lille vinkel, hvor sengen kan stå lidt afskærmet. Boligerne i stueetagen har adgang til en lille terrasse og på første sal er der fransk altan.Der er klædeskabe og et værdiskab i lejligheden, som kun beboeren har nøglen til. Beboerens medicin kan opbevares i et aflåseligt skab/skuffe.
Omgivelserne
Birkebo ligger i et villakvarter i Kærby tæt på Aalborgs centrum. I tilknytning til plejehjemmet er der anlagt en sansehave og en aktivitetshave med motionsredskaber. Der er også fælles altaner og terrasser rundt om huset, så beboerne let kan komme ud og mærke vejret.
Andet
Der tages forbehold for fejl og ændringer i husleje, indskud mv. Boligerne på Birkebo administreres af Vivabolig. Klik på dette link for at se flere oplysninger om boligerne på Vivaboligs hjemmeside.
Om os
Sociale forhold
Aktiviteter
Vi har ansat en aktivitetskoordinator, som i tæt samarbejde med beboerne og de pårørende planlægger daglige aktiviteter sammen med en kollega og frivillige ud fra ønskerne til aktiviteter.
Relationer
Vi arbejder for, at beboerne bibeholder deres færdigheder længst muligt.Vi anlægger en rehabiliterende tilgang i plejen med fokus på ”hjælp til selvhjælp”, så beboerne kan leve et liv, hvor både gamle og nye færdigheder bruges i hverdagen og personalets ressourcer indsættes der, hvor behovet er størst.• Vi bruger gerne beboernes livshistorie.• Vores fællesaktiviteter skal berige beboernes hverdag og støtte et aktivt liv.• Alle ydelser skal tage hensyn til individuelle ønsker og behov.• Beboerne skal opleve en høj grad af omsorg og tryghed. Vi inddrager derfor beboerne mest muligt i beslutninger og gøremål.• Vi stræber efter at skabe en hjemlig atmosfære med en god stemning.• Vi lytter til og taler med beboerne med respekt og tillid.Elever på BirkeboSom beboer på plejehjem vil du udover det faste personale møde elever under uddannelse, da plejehjemmet er forpligtiget til at uddanne fremtidens sundhedspersonale.Vi håber derfor, at beboere og pårørende viser forståelse for den naturlige udskiftning i personalegruppen i takt med, at elever begynder og afslutter deres praktikforløb.Plejehjemslæge tilknyttet BirkeboBirkebo har Familielægerne tilknyttet som praktiserende læge. Vi anbefaler, at beboerne skifter til Familielægerne, men de vælger selvfølgelig selv, om de ønsker at skifte læge. Fordelen ved ordningen med plejehjemslægen er, at lægen kommer på fast besøg på plejehjemmet og tilser de beboere, der har behov for det, ligesom plejehjemslægen har faglig sparring med Birkebos medarbejdere.Læs mere om Familielægerne på klinikkens hjemmeside.
Pårørende
På Birkebo arbejder vi for at have et godt samarbejde med de pårørende og at de føler sig velkomne. I samråd med den enkelte beboer lytter vi derfor til de pårørende i beslutninger og gøremål. Vi forventer, at de pårørende deltager aktivt i beboernes liv og:• eventuelt deltager i diverse arrangementer• følger beboeren til aftaler ud af huset• meget gerne hjælper med de praktiske opgaver omkring beboeren og i boenheden
Mad
Vi får leveret maden fra kommunens fælleskøkken som døgnkost. Maden leveres delvis forberedt, hvorefter personalet sørger for den endelige tilberedning og anretning.Alt efter hvad beboerne foretrækker, kan de spise nogle eller alle måltider sammen med de øvrige beboere i boenheden. Der glider ofte en bid mad mere ned, når man er i godt selskab med andre og vi hygger os ofte sammen med et glas rødvin eller lignende, samtidig med at vi vender verdenssituationen og hverdagen.Hvis en beboer har specielle behov i forhold til mad, har vi mulighed for at søge rådgivning hos en diætist.TøjvaskDer er fælles vaskeri med vaskemaskine og tørretumbler i hver boenhed. Personalet hjælper beboerne med at vaske deres tøj, hvis de ikke selv er i stand til det. Tøjet skal tåle at blive vasket og tørret i tørretumbler, da vi ikke kan påtage os at vaske tøj i hånden eller hænge det til tørre. Vi kan heller ikke tilbyde at rulle og stryge.RengøringVi har ansat husassistenter til at hjælpe med rengøringen i beboernes lejligheder. Vi tilbyder rengøring og vask af tøj hver 14. dag. De pårørende må meget gerne deltage i rengøringen og bruge vaskehuset.
Medarbejdere ifølge selskabsstyrelsen
Pris
Indskud 20.714 - 40.339
Husleje 8.449 - 11.224
Plejehjemsleder
Ella Pia Skov
[email protected]
9931 6436
Adresse
Forchhammersvej 23
Aalborg
9000
Kommune
Aalborg Kommune
Beliggenhedskommunen
CVR & PNummer
29189420 - 1011621860